Mählers lancerer et smart og sikkert styresystem, der styrer alt udstyr på lastbilen

Efter et par års udvikling og hårde tests er Mählers nye proportionale styresystem MC3 klar til at blive rullet ud til salg. Systemet er udviklet til at give en blødere og sikrere styring samt en bedre fingerspidsfølsomhed, når man kører med sneplov, høvler af, salter, gruser eller tømmer ladet. MC3 er bygget til fjernsupport, hvor det via mobilnettet er muligt at koble styresystemet op og modtage teknisk support, uanset hvor kunden befinder sig. MC3 opfylder også den nyeste og førende maskinsikkerhedsstandard EN ISO 13849, hvilket gør det til et af de sikreste styresystemer på markedet for produkter til vejvedligeholdelse.  

– Opgaven var at udvikle et modulært styresystem med fokus på den rette følelse, ergonomi og højeste sikkerhed. Det synes både vi og vores kunder, at vi er lykkedes med, siger Ingemar Nyberg, Mählers administrerende direktør og projektleder for MC3.

MC3 er et proportionalt styresystem, hvilket betyder, at alt plovudstyr kan betjenes trinløst. Desuden er softwaren i MC3 tilpasset, så den understøtter styring af andre typer af funktioner som bl.a. sand- og saltudstyr samt tippelad.

– Det er præcis det, vi mener med modulært. Vores ambition er, at MC3 skal kunne styre alt ekstraudstyr på lastbilen, siger Ingemar Nyberg.

Selve styringen af sneplov og andet udstyr sker via MIG2, et ergonomisk og multifunktionelt joystick. Oprindeligt blev joysticket udviklet til at styre Engcons tilt-rotatorer til gravemaskiner.

– Vi havde allerede et fantastisk godt joystick i "familien", og det var derfor et naturligt skridt også at bruge det til Mählers behov, siger Ingemar Nyberg.

Support og opdatering af software på MC3 er muligt via appen "Mählers Control system 3", som via Google Play-butikken downloades til en Android-telefon. Derefter ringer kunden til supportafdelingen, der kobler sig på MC3, uanset hvor lastbilen er.

– Værkstedet vil på denne måde kunne læse fejlkoder, justere systemet, sende softwareopdateringer og lignende, uanset hvor lastbilen befinder sig. Det vil spare mange unødvendige ture til værkstedet, siger Ingemar Nyberg.

MC3 er – med gode resultater – blevet testkørt af 16 kunder i Sverige og Norge og vil kunne bestilles i foråret 2019.

Kontakt: Roar Wehn, +47 909 35 698, roar.wehn@mahlers.no

Egenskaber Mählers MC3-styresystem og MIG2-joystick:

Brugervenlighed

  • Proportionalstyring giver blød kørsel.
  • Ergonomisk håndtag med en multifunktionel kontrolpalet, der er monteret på et behageligt armlæn, giver en behagelig kontrol.
  • Simultanstyring af funktioner, der effektiviserer kørslen.
  • Dobbelte potentiometre til parallelregulering af konustrykfunktioner øger præcisionen.
  • Androidapplikation til fjernsupport og opdatering af styresystemet via mobilen gør det nemmere at udføre support.

Funktionalitet

  • Tippeladsstyring, mulighed for tilpasning til forskellige karrosserier.
  • Modulært, let at udbygge med ekstra moduler.
  • Aktivering af salt- og sandspreder samt mulighed for tilkobling til MIO for styring.
  • Avanceret intern fejldetektering, driftsinformation og statusindikering.

Sikkerhed

  • Opfylder EN ISO 13849, tredjepartscertificeret.
  • Alle betjeningsanordninger opfylder sikkerhedsniveauet PLd.
  • CANopen Safety-kompatibel for sikrere styring.
  • Overvågning af overløbsfunktioner med slitageovervågning i hydraulikken.
  • Sikkerhedsventil i alle hydraulikblokke.

Kontakt

Ring til +45 20 20 35 84, og spørg vores omstilling om det sortiment, du er på udkig efter, eller mail til info@engcon.dk, og stil dit spørgsmål, så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.

Følg Mählers:

RSS

Alt indhold © 2016 mahlers.se