Banebrydende snerydning

FLEXIWAY II

Diagonalplov

Mählers udvikler unikt koncept

Flexiway II, et helt nyt koncept for en mere effektiv snerydning, blev lanceret til vinteren 2012–2013. Til den kommende vinter præsenterer Mählers en række opdateringer, som gør Flexiway II endnu mere effektiv. Ploven er blandt andet blevet forstærket et antal steder, og løftegeometrien er forbedret, så ploven løfter både jævnere og højere.

Mählers unikke diagonalplov bygger på et for branchen helt nyt koncept, som er udviklet for at opfylde de strengere og strengere krav om øget rydningshastighed og såkaldt sort vej, dvs. veje hvor der ikke er sne eller sjap tilbage efter rydningen.

– Flexiway II er konstrueret, så føreren kan tilpasse skæretrykket efter underlaget. Hvis det er let rydning, justeres trykket således, at ploven følger vejbanen med et minimalt tryk. Hvis det er lidt tungere rydning, hvor der kræves et hårdere skærtryk, justerer føreren dette helt enkelt via Mählers nye styresystem MC2, fortæller Stig Engström, administrerende direktør for Mählers, og fortsætter:


– Takket være en avanceret trykovervågning af ploven, spiller det ingen rolle, om vejbanen er ujævn. Ploven holder samme tryk hele tiden, og på denne måde sikres der et optimalt resultat. Dette giver også føreren mulighed for at øge rydningsshastigheden.

nag-tag

Alle Mählers diagonalplove overholder europæisk standard EN 13021 A1:2008 takket være den udløselige sikkerhedsskærm, som kan klare 50 mm forhindringer ved en hastighed på 40 km/t.

Miljø og økonomi

– Et rigtigt plovtryk giver også reduceret slitage på stålet, lavere brændstofforbrug, mindre slitage på vejene og en mere støjsvag kørsel. Flexiway II giver altså både miljømæssige og økonomiske fordele.

Flexiway II kan også forskydes op til 450 millimeter i hver side. Det giver en mere effektiv rydning omkring trafikopdelinger og andre forhindringer langs vejene, som besværliggør rydningen med en almindelig plov, der ikke kan forskydes til siden.

Tekniske spesifikationer

Skærbreddemm3 700 - 4 600
Mindste arbejdsbreddemm3 390
Højde, højremm870 - 1 170
Højde, venstremm980
Drejning*24 - 42
Slidstålstk.4 - 6
Sideforskydningmm± 450
Vægt ekskl. ophæng, frakg650
Vægt inkl. ophæng*kg1 000 - 1 200
   

* afhængigt af udførelse

I løbet af vinteren 2013–2014 opgraderes Flexiway II på flere punkter:

  • Forbedret løftegeometri (løfter jævnt uanset niveau)
  • Forbedret løftehøjde
  • Forbedret kastehøjde
  • Modificeret udkast minimerer risikoen for sne på ruden
  • Forbedret og mere servicevenlig hydraulikboks
  • Forstærket plovkasse
  • Forstærket led med ekspansionsbolt mellem plovkasserne
  • Forstærket og modificeret skærholder muliggør maksimal udnyttelse af stålet
  • Modificeret ophæng til positionslysene giver maksimal synlighed også i transporttilstand
  • Forstærket griber
  • Belastningsventiler på cylindrene til sideforskydningen
  • Forstærket konstruktion på spredningsdele

Flexiway II hæver snerydningen til et nyt niveau

Da Ricky Bergsman begyndte at køre lastbil og bruge sneplov i 1973, var det med en spidsplov fra Svedala. Nu har han det nyeste, Flexiway II fra Mählers.

– Den har fungeret utroligt godt. Når sneen er fastkørt og hård, er det bare at øge trykket, og så skraber sneploven rent alligevel. Når det er sjappet, bliver der helt sort efter snerydningen, siger han beundrende.

Ricky har også prøvet at være selvstændig, men nu kører han for G Arnessons Åkeri i Likenäs i Värmland.

– Det spiller egentlig ingen rolle, jeg arbejder fortsat, som om jeg var selvstændig, siger Ricky, der har hele ansvaret for den bil, han kører, og bilens udstyr.

– Og hvis jeg ikke ringer til chefen hver dag, så undrer han sig nok over, om jeg stadig arbejder, siger han med et glimt i øjet. Han er en af de første, der kører med Mählers nye sneplov, som bygger på et helt nyt koncept med indstilleligt tryk og sideværts forskydning op til 450 millimeter til hver side.

Kører fint og smidigt
– Hemmeligheden ligger i at justere trykket korrekt, så kører sneploven fantastisk fint og smidigt, fortæller Ricky, som rydder vej 240 og 63 omkring Hagfors for hovedentreprenøren PEAB.

– Den skraber utroligt rent, når modskæret tager det sidste sjap, som ligger tilbage, og er samtidig vældigt smidig. Det er bare at sænke den ned og køre. Jeg har desuden kørt med samme skærstål hele vinteren, et hårdmetalskær med indborede coromantkerner, fortsætter han. Ricky kører samtidig med Mählers' høvlblad, og det er samme princip. Han indstiller det korrekte tryk for det pågældende underlag, og alt kontrolleres via Mählers nye styresystem MC2. Der var nogle få børnesygdomme, da den nye sneplov kom, siger han, men nu har Mählers klaret det hele.   
– Supporten fra Mählers er suveræn, de har hjulpet mig med alt, hvad jeg har kommenteret. Men med en så ny og banebrydende teknik må man være forberedt på lidt indkøring. Man kan også vende det om: Uden førere som Ricky, der giver feedback, ville Mählers ikke kunne udvikle nye produkter, som opfylder de hårdere og hårdere krav til f.eks. sort vej og højere snerydningshastigheder, som kommer fra kunderne.

Ricky Bergman, Flexiway
citattecken

”Den skraber utroligt rent, når modskæret tager det sidste sjap, som ligger tilbage, og er samtidig vældigt smidig.”

Styrsystem, flexiway
Flexiway
Fredrik i Sikfors använder Flexiway

Fredrik rydder vejen mod Sikfors. Diagonalploven Flexiway II har et godt vejgreb, den reagerer effektivt og giver et godt resultat.

Hårdtarbejdende og fleksibel

Himlen er blå, og Dundret ligger klædt i hvidt som florsukker på en kage. Ingen større snemængder truer resten af dagen, så Fredrik Levander tager sig tid til at rydde vejen mod Sikfors. Sneen hvirvler, og vogntoget efterlader en jævn vintervej.

Da Ola H Konsulting i Gällivare skulle give deres nye Volvo FM vinterudstyr, faldt valget på Mählers plovudstyr. Det blev en Flexiway II diagonalplov, en hydraulisk sideplov 45-B og et undermonteret høvlblad HB3N.

– Det er en skøn fornemmelse at køre ud i en helt ny bil med helt nyt udstyr lige efter vinterens første snefald, siger Fredrik Levander. Fredrik er fra Gotland, og kærligheden førte ham til Jokkmokk for ti år siden. Han har sin egen virksomhed, Levander Bil & Maskin, hvor han lejer sig selv ud som chauffør og maskinfører. Han har kørt for Ola Hanssons entreprenørfirma i omkring et år og blandt andet passet en strækning på E45 mellem Jokkmokk og Porjus. Alt i alt har han ansvaret for 86 kilometer landevej.

– Snerydningssæsonen er længere end i Lapland, og der kommer mere sne. Det er alligevel lettere at rydde her, fordi sneen er kold og let. På Gotland var sneen enten blød, eller den var drevet og blevet pakket hårdt, siger Fredrik.

Mange kilometer
Kun i december var han ude at køre med ploven 40 gange. Frem til midten af marts har den nye bil allerede været på snearbejde 130 gange og kørt 26.000 km. Efter at have lært at håndtere den nye, lette diagonalplov, hvor hydraulikken indstilles fra førerhuset med multigrebsfunktionen, har det været en fest for Fredrik at bruge den nye plov, hvor det glatte vejstål går direkte ned mod vejen.

– Ploven har et godt vejgreb og giver gode resultater. Desuden er det let at udvide plovbredden ved hjælp af sideforskydningen. Det er praktisk, når jeg skal rydde ved holdepladser og parkeringspladser. Den Flexiway II, som Fredrik har kørt med gennem sæsonen, er blandt de plove, som Mählers har leveret i den nordligste del af landet. Og til de kommende sæsoner ser han frem til også at blive testpilot for nye generationer af plove.

– Vi har rigtig vinter her, så udstyret bliver virkelig testet i det rigtige miljø.

Sikfors kör med Flexiway från Mählers

Udstyret med Mählers sideplov og høvlblad er bilen blevet en komplet vinterbil.

Ola Hansson flankeret af sønnerne Andreas og Marcus. Sammen driver de familievirksomheden, der har været i branchen i over halvtreds år.

Fredrik regulerer nemt plovens hydrauliktryk fra førersædet.

Fordele ved Flexiway II

Fördelar Flexiway 1

1

Sikkerhedsudløsning på spredningsdele

2

Sikkerhedsskær Klarer 50 mm høje forhindringer med 40 km/h iht. den europæiske standard EN 13021+A1:2008. Med stål og gummi, stålskær eller hårdmetalskær

3

Modulopbygget bredde fra 3,7 til 4,6 m

Fördelar Flexiway 2

1

Helt uden hjul eller glidesko

2

Modskær med variabelt tryk

3

Sideforskydning ± 450 mm

4

Ledopdelt i to sektioner

5

Variabel kastehøjde

9

Patenteret parallelogram

6

Alle ventiler i sneploven. Kun én trykventil og én returventil fra drivkilden

7

Tilvalg – Elektrohydraulisk kraftpakke 24 V, 2 kW

8

Automatisk, hydraulisk skærtryk, som styres fra førerpladsen, giver lavere brændstofforbrug, reduceret slitage på slidstålet og mere støjsvag drift

Sikkerhed

Flexiway II er bygget til såkaldte sorte veje* og til en hård arbejdsdag med ujævne veje, opfrysning, isforhøjninger, forhindringer og andet, der kan stikke op fra kørebanen eller vejkanten.

Uanset forholdene hjælper Flexiway II dig med at opfylde vejholderens krav – med maksimal sikkerhed for dig som plovfører og for dine medtrafikanter.

Flexiway II overholder europæisk standard EN 13021 A1:2008 takket være den udløselige sikkerhedsskærm, som kan klare 50 mm forhindringer ved en hastighed på 40 km/t.

Desuden er plovens ekspansionsdele udformet og fastgjort, så de udløses ved kollision mod f.eks. starten på et rækværk, stolper, betonforhindringer, husmure eller andre stive genstande, der måtte komme i vejen.

Sideforskydningen giver dig øget sikkerhed, fordi den giver mulighed for passage på meget smalle veje og runde forhindringer, uden at lastbilen skal så langt ud på kørebanen.

Den variable kastehøjde giver dig mulighed for præcis styring af, hvor sneen skal lande, og den giver øget sikkerhed for medtrafikanter og andet, som kan udsættes for fare ved pløjning.

Al denne sikkerhedstænkning har du som vejentreprenør ret til at kræve, især i tider, hvor snerydningshastighederne har det med at stige.

* Sort vej betyder, at vejholderen ønsker en helt renskrabet vejbane efter rydningen.

Security

Film

Interessetilkendegivelse

Ja, jeg vil gerne vide mere om Flexiway II!

Tak for din interesse!

Hvilke køretøjer ud over lastbiler anvendes i virksomheden?

Gravemaskiner Landbrugstraktorer Rendegravere Vejhøvle Læssemaskiner

PRESSE

Trykte materialer
Billeder
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Traktor och easygrader
Mählers
Engcon
Drivex

All rights reserved. © engcon GROUP


AB Mähler & Söner
Tfn: 0624 - 512 350